Vi søger en struktureret og kreativ retoucher til vores team.
Brænder du for billedbehandling? Trives du i en hverdag hvor du skal løse vekslende opgaver i samarbejde med et stærkt team? Så er du måske vores nye kollega.
Together Retouch søger en passioneret og kreativ billedbehandler, som skal være en bærende del af vores voksende team af dygtige billedbehandlere.Together Group er et ambitiøst og hurtigt voksende produktionsselskab skabt af to af Danmarks bedste reklame- og modefotografer, Jakob Kirk og Nicklas Ingemann. Together laver billeder, billedbehandlinger samt produktioner for store danske og internationale mode- og designbrands såsom Georg Jensen, Change, Vila, Puma, Only, Envi. Moss og Fritz Hansen.
Fundamentet i Together er fællesskabet - vi gør tingene sammen og vi gør hinanden bedre.
Du kommer til at være en stor del af vores billedbehandler team, hvor der arbejdes individuelt med egne jobs såvel som i fællesskab på større og mere komplekse projekter og kampagner. Vi er specialiseret i at retouchere lookbooks og kampagner for danske og internationale modebrands samt still-life kampagner for store designbrands. Vi er meget fokuseret på at finde balancen mellem dét der løfter billedet, autentisk og den effektive eksekvering. Din hverdag kommer til at foregå et kreativt miljø, hvor der er højt til loftet og plads til sjov. Som Billedbehandler hos Together Retouch får du en varieret hverdag, hvor du kommer til at arbejder tæt sammen med dygtige og specialiserede kollegaer og rig mulighed for at dygtiggøre dig indenfor billedbehandling. Der er højt til loftet, stor fleksibilitet og frihed under ansvar.
Du vil have din daglige gang på vores studie på Vermundsgade på Østerbro.
Kvalifikationer og erfaring
Vi vil fortrække, at du er en erfaren billedbehandler og vant til at arbejde med især lookbook og produktkampagner. Vi er ikke afvisende overfor fotografelever eller hvis du er på et tidligere stadie i din karriere. Det vigtigste er, at du har et godt drive og er sulten på at lære og udvikle dig selv indenfor billedbehandling. Derudover forventer vi at du:
Er struktureret og kan arbejde disciplineret
Er positiv og energisk
Er stærk i Photoshop
Er stærk i Capture One
Er stærk til at kommunikere (flydende på dansk og engelsk)
Har arbejdet med fotografi og har forståelse for lys.
Har erfaring med billedbehandling af lookbooks, kampagner og high-end still life kampagner
Arbejdsopgaver
Som Billedbehandler vil du have en alsidig hverdag med mangeartede opgaver indenfor billedbehandling, som bl.a. vil indebære:
Raw konvertering og klargøring af filer.
Arbejde kreativt med opbygning af look i photoshop
Retouch og billedmanipulation
Samarbejde med vores øvrige billedbehandlere
Sparring med kunder omkring korrektur
Bidrage til et givende og stimulerende arbejdsmiljø
Ansøgningsfrist og info
Send gerne din ansøgning og cv hurtigst muligt til job@visualtogether.com og skriv ”Together Studio Retoucher” i emnefeltet.
Start: hurtigst muligt.
Stilling: Fuldtid / Freelance
Løn: Efter kvalifikationer.
Samtaler afholdes løbende.